Det er kun for børn

Eller er det? Børnefjernsyn. Personligt elsker jeg børneuniverset på skærmen med alle dets facetter og lykkelige slutninger. Narnia bringer mig tilbage i barndommens fantasifulde drømmeverden, hvor ondt og godt er tydeligt afbilledet i hver sin ende af skalaen. Varme vs. kulde, farver vs. sort/hvid og naturen vs. det egoistiske destruktive menneskesind. I virkelighedens verden er det på ingen måde så nemt at gennemskue ondt fra godt, så meget har voksenlivet lært mig.

Mine drenges yndlingsfilm er blandt mine egne favoritter. Kung Fu panda har så stor læring om alle de vigtige ting i livet. At vi alle er gode nok, som vi er. Hver har vi vores vej til at opnå vores mål. Den samme træning bringer ikke to mennesker til det samme mål. Akkurat som Po og Tiger, der ikke drives af de samme ting. Det handler om at finde motivationen og netop det redskab, som får os lyst til at kæmpe og udvikle os. Til at tro på os selv. Et af mine absolut favoritøjeblikke er, når Po finder indre fred. Det er så smukt. Gang på gang må jeg knibe en tåre, fordi det inderst inde er, hvad jeg og formodentlig alle ønsker. Indre fred og lykke.

Ninjago er en anden meget afspillet tegnefilm hos os. Igen med samme tema. At opnå sit fulde potentiale. Hver på sin måde. At vi alle mestrer forskellige evner, som hver for sig er ligeværdige. Intet står over de andre. I et afsnit er temaet ”Stål gør stål skarpere”. Vi må netop have forståelsen af, at det at omgive sig med mennesker, som kan udfordre en, stille de rigtige spørgsmål og hele tiden få en til at udvikle sig – gør os skarpere. Ikke mindst på os selv. Vi er ikke konkurrenter som mennesker. Vi er hinandens bedste værktøjer til at få det bedste frem i hinanden.

For at udleve budskabet fra børnefilmene kræver det, at vi holder vores bevidsthed lodret. Og ja, hvad mener jeg med dette. Faktisk har jeg selv lidt svært ved at beskrive det med ord, men indeni ved jeg præcis, hvad det er, og hvordan det føles. Kender i det?

Kvinden, som lærte mig at holde min bevidsthed lodret er Sanne Merethe Sjølund, som faktisk underviser på Livsvejens modul nr. 8.  Hendes viden om den mere spirituelle dimension af os mennesker er unik. Hun er sådan et menneske, som man har lyst til at sætte sit fast på, som en lille igle i ønsket om at sluge hendes viden og kundskaber til sig. Sanne Merethe Sjølund er hende jeg vender mig mod, når min verden bliver fastlåst vandret. For jeg er også blot et menneske og har brug for støtte, vejledning og stål til at holde mig lodret.

God søndag aften.

/Naturlægen.

Happy Lifesafers CVR: 40031588
Nygade 24, 8500 Grenaa
Mail: team@livs-vejen.dk
Tlf.: 2990 9728 


© 2018 LIVS-VEJEN.dk