Fælleskab

Hvor blev rygklapperen af?

Kender i det. En perfekt hverdagsmorgen. En yderst sjælden begivenhed i mit uperfekte dejlige liv med 3
energifyldte arvinger. Men ikke destro mindre oplevede jeg netop sådan et lille mirakel.
En morgen, hvor alle børn spiste deres mad med ansigtet indhyllet i et stort smil, ingen væltede juicen eller insisterede på et
andet menukort. Hele banden kom afsted i pletfrit rent tøj med børstede bisser (både over- og
undermunden) og ikke mindst et højt humør. En morgen fuldstændig uden konflikter… Ja det findes!

Mit uperfekte jeg ønskede at dele dette perfekte øjeblik med nogen. Ved skolens udgang forventede jeg vel
både den røde løber og rygklapperen. Nogen måtte da have bemærket dagens perfektion. Scenariet
udeblev. I min fantasi havde jeg ellers nået at skrive en lille takketale til de fremmødte, og ville have sluttet
med sætningen ”åh det var da ikke noget”. Men jo – det var virkelig noget – et stjerneøjeblik.
En følelse af at slå til fyldte mit indre. Gid jeg havde haft nogen at dele det med.
Et fællesskab, som erkendte de små sejre, selvom det måske ikke ville have været en sejr for dem, fordi de lykkedes på det
punkt hver dag. Alle har vi vores områder, hvor perfektion er sværere at opnå. Alle har vi svagheder, som
for andre kan være lidt svære at forstå. Derfor er det så berigende med et fællesskab, hvor vi anerkender
hinanden for både personlighedens for- og bagsider. Et fællesskab, hvor vi er hinandens rygklappere, når
tingene lykkes. Min rygklapper mødte aldrig op. Mest af alt fordi jeg glemte at invitere rygklapperen ind
grundet min usikkerhed over at dele det uperfekte. At en sådan morgen er en sjældenhed hos mig.
Sundheden har mange ansigter – at erkende sin uperfekthed og dele den, tror jeg faktisk gavner den
generelle samfundssundhed.

Vi må ikke lade os forblænde af perfekte insta-moments eller store berigende
øjeblikke delt på facebook. Det er så nemt at falde i den digitale fælde, og tro at alle andres liv er mere
farvestrålende end ens egen leverpostejshverdag. Faktisk elsker jeg leverpostej både som spise og som
oplevelse. Mere leverpostej til folket. Egentlig tror jeg, at en del af nøglen til højere sundhed ligger gemt i
leverpostejen. I vores hverdag – mandag til fredag. Disse dage fylder det meste af vores liv, derfor er vi
nødt til at finde en måde at leve på, som skaber glæde også i hverdagen. Hvis man udelukkende lever for
sine weekender eller ferien bliver glæden kortere og mere pletvis. Overlevelse i 5 dage for at leve i 2 dage.

Hvem ønsker det?

/Naturlægen.

Fællesskab

Happy Lifesafers CVR: 40031588
Nygade 24, 8500 Grenaa
Mail: team@livs-vejen.dk
Tlf.: 2990 9728 


© 2018 LIVS-VEJEN.dk